Velkommen til Aulum-Haderup Sportsfiskerforening (AHSF)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Fiskeri er også andet end antal, kilo og centimeter. Her smuk sommerstemning fra Karup Å.

AHSF er en hyggelig forening langs den kendte Karup Å, der rummer nogle af verdens største havørreder.

AHSF blev stiftet tilbage i 1975 og råder over noget af det bedste vand i Karup og Haderis Å, både nedstrøms og opstrøms Hagebro. Foreningen har samtidig fiskeretten på et stort stræk af Storåen ovenfor vandkraftssøen, hvor der hvert år bliver fanget laks.

Foreningen er berygtet for at huse nogle af åens skrappeste havørredfiskere, med den lokale legende Mogens Styhr som den mest kendte. Fiskere, der hvert år tager deres del af åens berømte, men svære havørreder.

Fiskeriet i Karup Å er på ingen måder let, men har man først oplevet suget fra en af åens kæmper eller nydt den smukke natur langs åen, vil man ofte opleve at være kroget for livstid.

På siderne her kan du læse mere om foreningen og dens fiskevand, blive klogere på medlemsskab, dagkort og hvordan du får held med fiskeriet. God fornøjelse.

ahsf-logo-small