Vores medlem Michael Broberg landede denne imponerende fangst på foreningens vand.
Havørred 92 cm og 11,7 kg. Læs Michaels beretning her under billedet!

Michael_Broberg_11.7kg

En mandag i august sidste år, troede jeg var den bedste mandag i laaang tid.
Men mandag d 11/7 i år, var og er muligvis langt ud i fremtiden,bare den bedste.
Jeg havde den store adrenalin pumpende oplevelse, på ahsf’ vand, at kroge, fighte og gaffe og pt ? min pr ?, en havørred han på 11,7kg og kun 92 cm.
En absolut brølestærk modstander som ikke på noget som helst tidspunkt under fighten havde tænkt sig at lade mig få kontrollen uden kamp til stregen.
Der skulle konstant tænkes hurtigt og handles bestemt.
Fighten tog 10-15 min og da jeg på et tidspunkt konstaterede at wobleren som tidligere sad dybt i gabet på fisken, havde rykket sig 2 cm ? bestemte jeg mig for at nu måtte bæstet gaffes, basta.
Jeg havde den ved bredden ad 2 gange, fisken var absolut ikke klar til hverken grill eller rygeovn.
Da den på et tidspunkt kæntrede en anelse, satte jeg resolut gaffen i den, her kommer så det øjeblik som flere sikkert har prøvet, nemlig at sekundet fra vand til land, kører i slow-motion. Jeg trækker fisken bag om min krop samtidig med at jeg drejer på foden og idet fisken rammer græsset står jeg med gafhåndtaget adskilt fra resten af gaffen.
Hvor heldig må man være?
Den gaf har fulgt mig siden jeg var 12 år og dette her kunne være sket et sekund tidligere……og så havde det været en helt anden mandag.
Men mandag var det og den lange tungtlastede vej tilbage til bilen var en dans på skyer.
Tak til Jens for billeder og kontrolvejning og Bruno ( fiskehvisker, fætter højben ) for jubelråb og fælles glæde for flotte fisk og karup ådal.

Michael Broberg