Sæsonen 2023 har været noget sen til at komme i gang – tørke, iltsvind i fjorden og meget lav vandstand i åen har gjort det svært for både havørreder og lystfiskere.
Måske var det regnskyllet sidste weekend, der sendte nye fisk op?
I hvert tilfælde lykkedes det for en energisk lystfisker fra Tyskland, at overliste en af åens kæmper. Her er Owens beretning: “Begyndte at fiske at skønt stræk i Mellem Karup Å fredag nat. Efter 3 timer nåede jeg til det punkt alle vi (havørred) lystfiskere kender alt for godt, der hvor man begynder at tænke og sige til sig selv: “Nej, det bliver ikke i nat, ingen fisk har vist sig indtil nu, ingen hug osv. – så det er bedre at at holde en pause og prøve et nyt sted”.
Men jeg fortsatte ned over strækningen, selv om jeg i tankerne allerede var på vej til parkeringspladsen, da fluen pludselig satte sig fast, eller det var i i hvert tilfælde det jeg troede. At jeg sad godt og grundigt fast i grøden. Jeg forsøgte at få fluelinen til at trække fluen fri af grøden, men det lykkedes ikke og i stedet øgedes presset på linen. Fluen sad virkelig godt fast i grøden. Og så ændrede det hele sig i slow motion. Grøden begyndte at bevæge sig, og det gik op for mig, at det var en havørred. Det tog ikke lang tid, før jeg kunne konstatere, at det var en stor havørred. Unormalt for de store havørreder sprang denne fri af vandet mindst 10 gange under fighten, der varede ca. 10 minutter. Til slut var heldet på min side denne gang (jeg mistede en stor havørred under landingen sidste år) og jeg kunne lande en smuk havørred på 93 cm og 9,2 kg. Knæk og bræk, Owen.”
Havørreden blev fanget på LFSO fiskevand.
Måske det voldsomme regnskyl der er varslet i dag sender yderligere fisk op?
I hvert tilfælde venter der nu en periode med vind fra nordvest, mere nedbør og forhåbentlig mere fisketid til flere lystfiskere



