Autumn Rubberleg Zonker

Autumn Rubberleg Zonker. Mønster: Tråd: hvid Bennechi 12/0. Rør: 3mm og 2 mm orange. Butt: large mirage tinsel. Krop: copper ice dub med 3 par olive/orange sililegs gummiben bindes ind. Vinge: taperet ”brown rust” kanin zonker strip med lidt copper angel hair lagt henover, og slutteligt toppet med et tyndt taperet hårbundt af brun polarræv. Fronthackler: brun fasan ringneck efterfulgt af et orange grizzly henback hackle. Fluen afsluttes med et copper conehead.

Rating:
  • ahsf2015

    ”Autumn Rubberleg Zonker”. Til AHSF sæsonafslutning 2015 er det en flue af zonkertypen, der er månedens fluevalg. Zonkerfluer er i disse år meget populære i vandløbene, og de er således blevet et standard indslag i de fleste å fiskeres flueæske. I denne version er der anvendt en kanin skind strimmel, og kombineret med lidt frække gummiben får man en flue der virkelig ser fræk og levende ud i vandet. Efteråret har meldt sin ankomst, og høj vandstand og kølige nætter giver fluefiskerne nye udfordringer. Natfiskeriet kan stadig i perioder være godt, men ofte er det her i slutningen af sæsonen ligeså fint at fiske i dagtimerne. Mindre fluer i krasse farver fisket dybt er ”god medicin” til dagsfiskeriet i efteråret. Fluen er let belastet med et conehead, og med et synkende polyforfang eller en decideret synkeline kommer fluen ned i rette dybde på de hotte steder.