Ni’eren

Bindebeskrivelse: Tråd: sort Bennechi 10/0. Rør: 2 tommer 3mm orange. Butt: Mirage opal tinsel large. Krop: Sort super chenille. Palmerhackle: Langfibret brunt hane hackle. Rib: Lagartun sølv medium. Undervinge: Hvid taperet polarræv, dresset med et par strå af copper angel hair på siderne. Mellemvinge: Orange taperet polarræv, dresset med et par strå af copper angel hair på siderne. Topvinge: Sort taperet sølvræv. Samlet vingelængde ca. 7,5 cm. Fronthackle: Langfibret brunt hane hackle. Belastning: 2 stk. 1 cm lange stykker blyerstatningstråd str. .025, lagt som køl under kropsmaterialet på fluens forreste tredjedel. Fluen afsluttes med et par Pro JC substitut #M.

Rating:
  • ahsf2015

    ”Ni’eren”. Sommeren er endelig over os, og dermed starter det fantastiske fluefiskeri i døgnets mørke timer for alvor. Der er allerede en håndfuld gode bulefluer i AHSF fluegalleri. Men det er på tide, at vi tilføjer det mønster til galleriet, som oprindeligt var medvirkende til virkelig at revolutionere natfluefiskeriet for alvor. Man kan simpelthen ikke sige ”Karup å” og natfiskeri med klassiske ”bulefluer”, uden at tankerne helt automatisk kredser sig ind til Alf Pedersens fantastiske ”Ni’eren”  ”Natmanden” Alf Pedersen var en dygtig fluefisker, der ud over et stort kendskab til åen og dens fisk, også gjorde sig nogle rigtig gode tanker om fluens egenskaber i vandet, og hvorledes den skulle fiskes. Således fik Alf Pedersen dengang omsat sine tanker og idéer og skabt denne skønne flue. Og som de fleste jo ved, så blev fluen behørigt navngivet efter størrelsen på den fisk, som han fangede i Karup å på fluens jomfrutur  Ni’eren vandt hurtigt indpas langs åens garvede fiskere, hvoraf mange med succes tog mønstret til sig, og fluen er vel rettelig en af de mest fangende overhovedet langs åen i nyere tid. Ni’eren har også alt det en rigtig god natflue skal have. Den har et godt silhuet op imod himlen, men også ind imod brinken grundet kontrastfarverne i vingen. Den fylder godt i vandet, og de lange hacklefibre tilfører mønstret masser af liv i åens strøm. Fisket på flyde- eller intermediate line, laver fluen en fin lokkende ”bule” på åens overflade. Så skal du have ét gennemprøvet mønster i natflue æsken med masser af fisk på samvittigheden, så er Ni’eren et rigtigt godt bud på en giftig sag, der aldrig vil svigte dig  AHSF ønsker knæk og bræk med fluen.